Test på sidevisning

Under-overskrift

Der var engang et lille gedekid, hvis voksende horn fik ham til at tro, at han var en rigtig gedebuk, der var i stand til at klare sig selv. Så en aften da hans mor kaldte og flokken bevægede sig hjem fra græsgangene, havde det lille kid ikke travlt, men fortsatte blot ufortrødent med at spise af den friske sprøde græs. Lidt senere da han løftede sit hovede, var flokken væk.

Han var helt alene. Solen var ved at gå ned. Lange skygger krøb hen over jorden. En kølig vind kom krybende og lavede uhyggelige lyde i græsset.

Det lille kid rystede da han kom i tanke om den forfærdelige ulv. Så begyndte at løbe hen over marken i mens han brægede efter sin mor.

Men ikke halvvejs over marken, nær en klynge træer, der stor ulven! Det lille kid vidste, at der var meget lidt håb for ham.